Senior aktiviteter 21/22

Senior Badminton.

Vi spiller hver tirsdag 9.30 til 11.00.

Lidt om indholdet:

  • Vi starter med en kort opvarmning
  • Dernæst spiller vi 4x15 min med forskellige makkere og modstandere. Vi spiller efter almindelige badmintonregler.
  • Du behøver ikke at være ekspert, vi er en blandet flok, hvoraf nogen har spillet i mange år, andre er begyndere, som er startet med seniorbadminton.
  • Vi spiller for at vinde, men der er en god stemning, så man ikke føler sig dårlig tilpas som nybegynder.
  • De fleste drikker en sodavand og snakker lidt efter kampene.

Efter et par prøvegange er prisen 400,- for hele sæsonen. Vi betaler selv bolde.

Tovholdere: Annemarie Nielsen tlf. 61266438 og Maren Katrine Pedersen tlf. 61768418.

 

Kom endelig og prøv, om det er noget for dig!

 

Aktiv formiddag for alle.

Hver torsdag 9.30

Der er mulighed for socialt samvær, rolige aktiviteter og spil samt mere fysisk udfordrende motion. Du vælger selv!

Vi starter med en enkelt sang, dernæst kaffe med et stykke brød og en hyggelig snak.

Klokken 10 er der mulighed for: enten at gå i hallen til opvarmning og aktiviteter eller sætte sig i ”Hyggekafeen”, til snak, en kop kaffe ekstra og forskellige former for spil.

Aktiviteter i hallen efter opvarmning:

  • Der vil være mulighed for at træne kroppen, evt. med forskellige små redskaber eller med brug af store bolde.
  • Cykling kan give sved på panden.
  • Vi har ringo, petanque, curling, bowls, krolf, stigegolf m.m.- hyggelige spil, som der vil være mulighed for at prøve i løbet af året.
  • Bob brætterne vil stå klar.

 

Vi slutter11.30 med en kop kaffe og en sang i kantinen.

Pris pr. gang:  35,- inklusiv kaffe.

Seniorudvalget

Leveret af lm-hjemmesider.dk